BOLIGVENTILATION

Hvorfor et ventilationsanlæg?

Du forurener inde luften, når du opholder dig i huset og foretager dig helt almindelige dagligdags ting. Luften forurenes fx med røg og partikler, når du laver mad og tænder stearinlys. Der kommer fugt i luften, når du bader, vasker tøj, vander planter m.m.

Selv når du sover, forurener du luften, da luftens indhold af kuldioxid og fugt stiger, når du trækker vejret.

Det er vigtigt, at luften i huset jævnligt skiftes ud med frisk luft. Hvis huset ikke udluftes jævnligt, kommer inde luften til at føles tung og indelukket.

Dårlig inde luft kan bl.a. give hovedpine, træthed, hoste og irriterede øjne.

Hvis luften bliver for fugtig, stiger risikoen for, at der opstår vækst af skimmelsvampe. Er inde luften for fugtig gennem længere tid, kan der også komme fugt- og rådskader på husets materialer og i konstruktioner.

 

Luftfordeling

Ventilationsanlægget suger luft ud fra de fugtige rum (køkken, badeværelse og bryggers) og blæser luft ind i husets øvrige rum. Udsugning og indblæsning kan ske i alle rum. Det er et spørgsmål om komfort, anlæggets størrelse og driftsøkonomi

Den varme indblæsningsluft fordeles i huset via kanalsystemet. Luftskiftet sker automatisk, men du kan også selv tilpasse luftskiftet.

 

Du kan altid selv regulere luftmængden.

Ventilationsanlægget virker ved at den tunge og fugtige luft suges via udsugningsventiler ind i kanalsystemet på loftet. Luften strømmer videre til ventilationsaggregatet,

hvor det føres gennem filtre ud af en taghætte. Fugten fjernes, og varmen genbruges.

Den friske udeluft trækkes ind i aggregatet udefra via en taghætte eller gavlrist. Hvis anlægget har et pollenfilter, filtreres udeluften for pollen og støv, før den opvarmes.

 

Energibesparelse

Når du har et ventilationsanlæg, opnår du, udover et bedre indeklima, besparelse på varmeregningen sammenlignet med udluftning med åbne døre og vinduer, fordi en del af varmen genbruges. Du får dog et mindre tillæg på elregningen, fordi ventilationsanlægget er eldrevet. Men en energioptimering af dit hus kan absolut svare sig stadigvæk.

El Partner Nord
Clausholmvej 1
9800 Hjørring
Tlf: 42 53 21 11
jr@elpartner.dk
CVR: 30981111
SOCIALE MEDIER
ÅBNINGSTIDER
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
Mandag:  7:30 - 19:00
Tirsdag:   7:30 - 17:00
Onsdag:  7:30 - 17:00
Torsdag: 7:30 - 17:00
Fredag:   7:30 - 15:00
Lørdag:   9:00 - 17:00
Søndag:  9:00 - 17:00